BYG360° og MaterialeVærket
BYG360° og MaterialeVærket er to sammenhængende projekter, der handler om at bruge og genbruge de gode ressourcer, vi har på øen – så vi får kvalitet, økonomi og klimavenlighed til at gå op i en højere enhed. For både de bornholmske forbrugere og erhvervslivet.
Konkret arbejders der med bæredygtig nedrivning af ældre bygninger, således at flest mulige byggematerialer kan genbruges i andre sammenhænge. Samtidig med at et MaterialeVærk åbner for at eksperimentere med udvikling af nye byggematerialer skabt ud gamle materialer samt fra biobaserede og råstofbaserede materialer fra Bornholm. MaterialeVærket etableres i samarbejde med Multihuset i Østerlars, der lægger lokaler til en udstilling og et eksperimenterende materialeværksted.
Det samlede projekt sigter således også på at skabe mulighed for nye forretningsområder for bornholmske virksomheder indenfor nedrivning samt salg og byggeri med genbrugsmaterialer. Cirkulær økonomi handler på den måde ikke kun om miljø, men også om nye lokale arbejdspladser.