Forkæl dit hus. Få styr på din varme og strøm med en gratis energivejledning

 
Projekt Grønt Byggeri tilbyder lige nu 300 husejere med energirenoveringspotentiale en gratis energivejledning.

En energirenovering kan give dig et hus med bedre indeklima, mere forudsigelige udgifter, øget komfort og rummelighed og et hus, der er mere attraktivt. 

Med en energirenovering kan man ofte komme et dårligt indeklima til livs. Med en korrekt udført isolering og ventilation oplever mange, at indeklimaet forbedres og symptomer på allergi bliver nedsat. 

Du sparer ikke kun penge. Med fast forrentede lån til din energirenovering, flytter du også dine udgifter fra uforudsigeligt stigende energipriser til faste afdrag, som du kan forudse langt ud i fremtiden.

I langt de fleste tilfælde vil en energirenovering forbedre komforten og rummeligheden i dit hus. Skifter man vinduer, så slår det ikke kun igennem på varmeregningen. Det giver også øget velvære, og huset får nye anvendelsesmuligheder, når sofaen eller børnenes legekrog pludselig kan sættes foran vinduet.

Et hus med energimærke A bliver i gennemsnit -solgt på 165 dage. Et hus med energimærke G bliver i gennemsnit solgt på 243 dage. For to ud af tre kommende boligkøbere spiller energimærket en stor rolle, når de skal beslutte sig.

Og husk: Næsten halvdelen af de bornholmske huse, villaer og landejendomme (44%), der var sat til salg den 26. juni 2012 havde energimærkerne G eller F, som tildeles huse, som er meget lidt energieffektive. Mere end 2/3 af alle ejendomme havde enten energimærke E, F eller G. 

Du er velkommen til selv at ringe til vores energivejleder på tlf. 21 49 99 97 eller ringe direkte til en håndværker. Vi anbefaler, at du kontakter et firma, der både har energivejleder og grønne håndværkere ansat.

af Michael Berg Larsen / 19.09.2012